torsdag den 27. november 2008

Thanksgiving & Black Friday

Idag er det thanksgiving i USA, det er altid den sidste torsdag i november måned. Der er mange traditioner forbundet med thanksgiving og af de vigtigste er al maden som skal spises, gerne sammen med hele familien. En traditionel thanksgiving dinner består bla. af kalkun proppet med majsbrød og selleri ect., sauce, tranebærsauce, kartoffelmos, bønnesalat, og en masse andre retter vi ikke kender og desserten skal gerne være noget med græskar i. Thomas og jeg holder også thanksgiving med alt hvad der tilhører, med visse modifikationer. Vores middag består af kalkun (uden fyld), kartoffelmos, tranebærsauce, bønnesalat og cheesecake til dessert. I vores reseach af thanksgiving middage er det ikke en fordel kun at være to, mange opskrifter er lavet til 8-10 mennesker og kalkunerne vejer omkring 20 pund hver! Vi har skaleret mange opskrifter ned til bare to personer og fundet en lille kalkun på bare 6 pund.
Nu er kalkunen i ovnen og vi er meget spændte på slutresultatet!
En anden ting som hører til thanksgiving er det store udsalg som er dagen efter thanksgiving, bedre kendt som Black Friday. Denne dag skulle efter sigende være det vildeste udslag i USA, nogle butikker åbner kl. 24.00 om torsdagen og fortsætter til næste dag, andre butikker styrer sig og åbner bare kl. 5.00 om morgenen fredag. Dem som er tidligt ude kan spare en hel del penge, og hvis man kan lide en masse mennesker, som alle vil have det bedste tilbud, og at stå i kø er black friday lige noget for dig! Jeg skal helt klart til black friday og Thomas siger at han helt klart vil blive hjemme! HAPPY THANKSGIVING!


fredag den 7. november 2008

Go Obama!

Så er det amerikanske præsidentvalg afgjort og heldigvis vandt Barack Obama! Vi havde bestemt os for at finde et sted inde i byen for at opleve stemningen omkring valget. Vores venner Christian og Sara var på besøg i Seattle fra 4.-7. nov også kunne vi fejre valget sammen i Seattle. Hele dagen var der valg i fjernsynet og man kunne detaljeret følge med i CNNs analyse af hele forløbet. De havde skruet helt op for de vilde effekter, bla en udtalelse fra en journalist via et hologram, meget Star Wars agtigt. Det kunne ligeså godt havde været en alm. videooptagelse, men CNN var i effekt-hopla den dag. Vi fulgte valgets forløb på en bar/musik spillested, The Seattle Showbox, som ligger centralt i Seattle. Her var vildt mange mennesker og efter en halv times ventetid blev vi lukket ind og kunne følge valget på storskærm. Her var vildt god stemning og alle var glade, for det så meget fordelagtigt ud for Obama. Da CNN konstaterede at Obama var vinder var der vild jubel og glæde, nogle græd endda, vi prøvede også at leve os ind i det :).
Da vi havde hørt McCains tale, som i øvrigt var rigtig god, ventede vi i spænding på at Obama skulle komme frem på scenen i Chicago. Endelig kom han frem og menneskemængden i Chicago gik helt amok og der var flere minutters bifald, vi var selvfølgelig også meget begejstrede og heppede på den gode Obama. Efter Obamas tale forsatte festen og alle gæster var stadig glade og festen bredte sig ud i byens gader. Det har været helt utroligt og meget spændende at opleve et præsidentvalg her i USA, og heldigt at opleve det nu når ens favorit vinder! Vores stat er overvejende demokratisk og det gjorde det jo endnu sjovere at opleve en sejr til den demokratiske præsidentkandidat.

















Her får vi at vide at Obama er valgt til USAs 44. præsident


















En Obama fan :)














The Seattle Showbox














Obama holder tale


















God Obama stemning :)


















Festen fortsætter ude på gaden, Chr. og Saras Obama skilt får mange positive kommentarer


















Katrine, Sara & Christian ved Pike Place Market sammen med alle de andre Obama venner















Mere Obama stemning ved Pike Place


















1st Avenue, Seattle