søndag den 27. april 2008

Familieforøgelse

Her i weekenden har Thomas og jeg fået to katte! Det er en han og hun (søskendepar) og de blev adopteret fra en dyreforretning. De er stadig meget sky og hannen (den sorte) ligger for det meste under sofaen, men vil gerne aes. Pigen (hvid/rød/sort) er knap så sky og kommer gerne frem, men er noget håndsky og er svær at fange. Hver gang den ser en af os bliver den bange og ligger sig på gulvet på en passende afstand. Vi har endnu ikke fundet ud af hvad de skal hedde, med det finder vi nok ud af senere. Mht at adoptere en kat/hund er det noget mere besværligt her i USA i forhold til hjemme i DK. Man skal udfylde en ansøgning og heri skal man eksempelvis skrive ens mening om katte (!), hvilke katte man har haft tidligere og ens mening om forskellige katteemner! Herefter skal dyreforretningen godkende os, og når det er gjort kan man få lov til at hente sit nye kæledyr dagen efter.






















Her har hannen befundet sig det meste af det sidste døgn, den kommer vel ud engang

















En legetøjsmus er altid sjov at bide i






















































Et dejligt nyt kradsetræ?...hmmm

fredag den 25. april 2008

Film screening

Idag har Thomas og jeg været til screening af en animeret Hollywood film! Filmen vi skulle se var Madagascar 2! Filmen blev vist i Bellevue og vi var de aller første til at se netop denne film! Jeg blev inviteret pr. mail gennem en side som sælger biografbilletter i hele USA, og fik lov til at tage en gæst med. Filmen var på ingen måde færdig, dvs at 3/4 af filmen var meget rå, det film vi så var en blanding af rigtig færdig tegnefilm, ikke færdig retoucheret tegnefilm, storyboard (sort/hvide tegninger som ikke bevæger sig) og figurer som bevæger sig meget stift. Lidt skørt! Bagefter skulle alle tilskuere udfylde et skema og skrive deres mening om filmen. Det var en meget sjov oplevelse og vi har aldrig været i biografen for at se en ufærdig film før! Udover at filmen var meget ru i kanterne var den rigtig sjov og vi vil helt klart anbefale filmen til andre. Den er bedre end etteren.

søndag den 20. april 2008

Ski og sne i Snoqualmie Pass

Idag har vi været på mikrominiskiferie! Turen gik til Snoqualmie Pass som ligger en lille times kørsel fra Seattle. Vi har snakket længe om at tage op på ski men det er aldrig blevet til noget, men idag bestemte vi os for at gøre det!
Vi kom tidligt til bjerget for vi skulle leje ski og støvler. En dag på ski inkl. turpas koster omkring 70 dollars pr. person. Eftersom det var 14 år siden at jeg havde været på ski var jeg meget nervøs for at komme ud på løjperne igen. Thomas har sidst stået på ski for 4 år siden, men er meget god til det.
Vi hoppede på den første lift vi så og det viste sig at være en meget god idé, men da vi kom op på bjerget valgte vi en ret vild sort pist "Meister", meget dumt og meget stejlt. Thomas kunne sagtens suse afsted, men jeg måtte på et tidspunkt tage skiene af og vandre ned over det stejleste sted. Jeg gik/trillede omkring 30 meter og kunne herefter tage skiene på igen og fortsætte ned over "Meister". Da vi havde lært stedet lidt bedre at kende og havde fundet gode blå/røde pister gik det rigtig godt. Sneen på bjerget var helt perfekt, helt pulveragtig og dejlig at stå på. Vejret var også dejligt med både sol, sne og ikke sne!
Denne tur var noget af en kontrast til sidste weekends sommerudflugt, men en stor succes :D















































































Stemningsbilleder fra pisterne

















Katrine i ren Super G stil (eller..?)

lørdag den 12. april 2008

Sol og sommer i Seattle

I denne weekend har vejret i Seattle og omegn været helt fantastisk og det har vi selvfølgelig benyttet os af. Fredag kom Thomas tidligt hjem fra arbejde og vi bestemte os for at køre ud til en stor sø som hedder Green Lake. Omkring Green Lake er der stier til fodgængere og cyklister/rulleskøjteløbere og søen er hele vejen rundt omtrent 2.3 km lang. Thomas tog sine rulleskøjter med mens jeg var til fods. Pga det gode vejr var Green Lake området fyldt med en masse andre mennesker som havde fået samme ide som os. Green Lake er også et meget dyrevenligt sted med mange forskellige fuglearter og skildpadder (!). Da vi kom tilbage til Seattle tog vi en lang cykel/rulleskøjtetur langs vandet.
Lørdag stod vi tidligt op og vi havde på forhånd bestemt os for to steder vi ville hen. Det første sted var en mindre park, Marymoore Park, og det andet sted var en lille national park, Cougar Mountain Park. Marymoore Park ligger tæt på Redmond (der hvor Microsoft også ligger) og det var skuffende oplevelse, det var en lille park og vi kunne ikke gå lange ture. Den er mere beregnet til sportsudøvere, der er fodboldbaner, basketball baner og flere sportsbaner. Herefter kørte vi til Cougar Mountain Park og her var ruter vi kunne følge. Cougar Mountain Park består af en tæt bevokset skov hvor man går på små stier som går op og ned i meget forskelligt terræn. Der var utrolig varmt og luftfugtigheden må have været høj for vi havde det vildt varmt. Det var ligesom at gå i troperne. Efter 3 timers vandring i Cougar Parken tog vi tilbage til Seattle og gik en lille tur nede ved vandet. Thomas på rulleskøjer og jeg på cykel. Vi har fået meget sol og er blevet helt forbrændte.

















Thomas på rulleskøjter ved Green Lake

















Skildpadder i Green Lake

















Cougar Mt. Park, her var vildt varmt






















Begge parker var fyldt med egern, og her er et egern med en kogle i munden i Cougar parken

















Solnedgang over bjergene

onsdag den 9. april 2008

George Michael

Oven på alt Iron Maiden "mayhem" synes jeg, at jeg var nødt til at kompensere lidt, og det har jeg gjort ved at købe billetter til George Michael! Han kommer også til Seattle, Key Arena, og det er hans sidste live tour! Det er d. 2. juli og jeg glæder mig vildt meget, ved ikke helt om Thomas glæder sig helt så meget :D
Key Arena ligger under en km fra hvor vi bor, så det kan næsten ikke være nemmere. Pop on!

onsdag den 2. april 2008

Olympic Sculpture Park

Tæt på hvor vi bor er der en skulptur park og der er sjove skulpturer i den (temmelig logisk). Det er store skulpturer som passer fint til området. Jeg har vist nævnt parken tidligere, men har ikke fortalt så meget om den. Parken blev åbnet i januar 2007 og er offentlig tilgængelig. Uanset vejret bliver den brugt flittigt. Når vejret er godt er der selvfølgelig flere mennesker som bruger den. Fra vores lejlighed kan vi se en smule af parken, og vi kan holde øje med folkene som går dernede. Det er nu ikke er nødvendigt for i parken er der 24 timers sikkerhedsvagter, vi har ikke helt fundet ud af hvorfor de går der, men det er da dejligt at de er der. Parken er rigtig flot designet med forskellige niveauer, stier og mange bænke og stole.

















"Ørnen"

















"Ørnen" og Space Needle

















Et kæmpe viskelæder

































Et træ i aluminium

















Amfiteater, sponsoret af Melinda og Bill Gates

Iron Maiden!

Seattle er ret kendt for deres musikscene og der kommer rigtig mange kendte kunstenere til byen. Et band som Thomas er helt vild med er Iron Maiden og de kommer til Seattle! Vi har bestilt billetter og har idag fået bekræftet at billetterne er vores. Vi har købt nogle vildt gode siddepladser, aller forrest på en tribune. Jeg er godt nok ikke den store metal-fan, men hvis jeg skulle vælge et band er det helt klart Iron Maiden. Koncerten er d. 2. juni og vi glæder os rigtig meget. Rock on!






















"Eddie"