lørdag den 24. maj 2008

Sejltur i bugten

Sidste weekend var vejret så godt at vi bestemte os for at prøve en af de mange sejlture som afgår fra Seattle havn. Hele sejlturen tog 2½ time og det var en rundtur hvor vi sejlede på Pudget Sound (det vi kigger på fra vores vindue), Lake Union og Lake Union Ship Canal. Vores tur hed "The Locks Cruise" og helt rigtigt som navnet angiver kom vi til en sluse som vi sejlede igennem. Det er lidt spøjst for på den ene side af slusen er saltvand, Pudget Sound siden, og den anden side er ferskvand, Lake Union siden.
Turen var med guide og hun var rigtig god. Hun fortalte os en masse sjove ting og viste os nogle af de kendte steder i Seattle, bla. så vi husbåden fra filmen "Sleepless in Seattle" og fiskebådene fra serien "Deadliest Catch/Livsfarlig fangst" fra Discovery Channel.
Desværre så vi ingen sæler, men guiden fortalte at de tit befinder sig ved slusen for det er der hvor alle de lækre laks svømmer rundt!
Dagen var flot og vejret var perfekt, det var en rekord dag for maj måned i Seattle, vi havde 35 grader og solen skinnede fra en skyfri himmel.

















Her er vi lige sejlet ud fra havnemolen


















De andre turister med Seattle skyline i baggrunden


















Seattle som bliver mindre og mindre


















Et lille, dog fungerende, lysfyr med Mt. Rainier i bagrunden. Seattle ligger ind til venstre bag ved tangen















Der var mange sejlbåde ude....















Slusen, det er bl.a. her hvor sælerne spiser sig fede i laks































The Wizard, et af skibene som er med i serien Deadliest Catch


















North American, er også med i Deadliest Catch

















Vi fik at vide at en af disse husbåde er den som var med i filmen Sleepless in Seattle, men vi kan ikke helt huske hvad hun sagde, så vi kan desværre ikke pege den ud!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar