fredag den 24. juli 2009

Sommerferie i Nevada, Utah & Arizona

Vi startede i Seattle tidligt fredag morgen d. 10. juli og var fremme ved vores første destination, Las Vegas, ved 9 tiden. Vi havde booket værelse på Bill's Gamlin' Hall, et lidt ældre og mindre hotel i forhold til de andre store hoteller. Hotellet var ellers fint og rent og de venlige folk i receptionenen checkede os ind på at værelse kl. 9 da vi kom - normal check in tid er ellers efter kl. 15.00. Ingen af os har været i Vegas før så vi var ret spændte på byen, den levede selvfølgelig op til alle forventninger og det var så sjovt at opleve. Der var godt nok temmelig varmt, men de air conditionede casinoer kølede os hurtigt ned. Fredag aften så vi showet Blue Man Group, det er tre 3 blaa-malede stumme mænd som underholder med at spille på trommer, danse rundt og publikum er også en del af showet. Thomas blev faktisk spurgt om han ville deltage i showet, men han takkede pænt nej. Ellers blev tiden i Vegas brugt på at kigge på kæmpe casinoer og kæmpehoteller.
Søndag morgen tog vi videre og kørte i vores lejede bil mod Glendale, Utah, hvor vi boede på et lille bed&breakfast langt ude på landet... det var ekstremt landligt: country music på alle radio kanaler og homemade pie på de lokale landevejs-diners. I Utah havde vi planlagt at se to national parker, Zion og Bryce national parks. Parkerne var vildt flotte og vi fik taget en masse flotte billeder. Zion og Bryce er meget forskellige fra hinanden, Zion er den "traditionelle" national park med imponerende natur, store bjerge og flotte klippeformationer og man vandrer op ad bjergene. Bryce er en dal som man går ned i, hvis man ikke vil gå kan man nyde udsigten oppe fra kanten. Klipperne i Bryce er de såkaldte hoodoos, røde klipper i de mest fantastiske formationer. Vi synes begge at Bryce var noget af det flotteste vi har set på vores tur.

Fra Glendale gik turen til Williams, Arizona, en køretur på små 5 timer. Williams ligger 80 km syd for Grand Canyon og kalder sig "Gateway to Grand Canyon". Williams er den sødeste lille cowboy by med saloons, skøre butikker og hver aften bliver der skudt en cowboy. Vi boede på byens ældste hotel, bygget i 1881, her var en god cowboystemning.

Grand Canyon var imponerende, vi kunne se bjerge så langt øjet rækkede. Vi hikede ikke ned i grand canyon, men nød den oppe fra. Efter nogle dage i Williams, AZ, med Grand Canyon, Route 66 og dyrefarm kørte vil tilbage mod Vegas, som vi skulle flyve hjem fra. Inden vi nåede Las Vegas stoppede vi ved Hoover Dam, det var rigtig flot og helt fantastisk bygningværk. Tilbage i Vegas havde vi et par timer inden vi skulle med flyveren til Seattle så vi gik og kiggede på byen og gik ind på nogle af de store hoteller. Vi har haft den bedste tur og selvom vi kun var afsted en uge fik vi set en masse spændende ting og vi nåede at køre 1208 miles/1944 km.

Husk at gå ind på Thomas hjemmeside for at se flere billeder og 360 panoramaer.

























Thomas og Katrine foran det berømte Welcome to Fabulous Las Vegas






















Ballys Casino og Eiffeltårnet i baggrunden (!)



















New York New York hotel
















Mange slots i vidunderlige farver





























Katrine foran Hotel Excalibur




























Thomas nyder en kølende drink ved Treasure Island hotellet




























Hotel Stratosphere, stort hotel i den nordlige ende af the Strip. Der var rutchebaner på toppen, vi prøvede den som hed Big Shoot/frit fald. Den var vild!!





















Udsigt fra Stratosphere




























I Stratosphere tårnet var der billeder af andre tårne, incl. vores egen Space Needle


















Wedding chapel, Thomas gad ikke giftes igen, smadder fejt!



















Vores hotel, Bills Gamlin' Hall












Panorama af Vegas




















Det flotte springvand foran Bellagio



















Thomas fodrer slot maskinen med dollars

Zion National Park:




































På vej til toppen











































Pano fra toppen, Zion national park


Bryce National Park:


























































































Katrine


Grand Canyon, Williams og Route 66:





















































Billede taget med fiskeøjelinse, horisonten ser lidt sjov ud




























Pano af Grand Canyon


















Vores hotel i aftensol




















Vi kører på selveste Route 66




























Thomas mente at han skulle have et stykke pie, det viste sig at ét stykke pie i Williams, AZ, svarer til omkring tre hele pies i Danmark! Og nej, vi kunne ikke spise op!


Hoover Dam:











Pano af Hoover Dam





mandag den 6. juli 2009

Wooden Boat Festival and 4th of July

I lørdags var det 4. juli og det er en festdag i USA. I år havde vi bestemt os for at se fyrværkeriet ved South Lake Union, i modsatte ende af Gas Works Park, hvor vi sad sidste år. Ved South Lake Union var der Wooden Boat Festival så i ventetiden inden fyrværkeriet kunne vi få noget af tiden til at gå med at kigge på fine træbåde.
Vi var ved South Lake Union allerede ved 17-tiden, vi troede at der ville være masser af mennesker og vi ville gerne have en ordentlig plads. Det viste sig at vi var nogle af de aller første så vi kunne sidde hvor vi ville. Fyrværkeriet skulle starte kl. 22, indtil ved 20.30 var der ikke kommet mange menesker, men herefter begyndte parken fyldes op. Endelig blev kl. 22.00 og fyrværkeriet blev skudt igang og det var lige så imponerende som sidste år.






















Der ventes...






















Træbådene som man kunne komme ombord på i anledningen af træbåds festivallen






















Kettle corn hører sig til 4. juli festligheder




























En meget patriotisk 4. juli festgænger


Fest fyrværkeriet:























































fredag den 3. juli 2009

Helligdag i USA

Idag er det fredag d. 3 juli og det er en helligdag her i staterne. Vi var lidt overraskede over at have en helligdag før en helligdag da det jo i morgen er det 4. juli, USA's uafhængighedsdag. Selvom vi synes det var lidt underligt med den ekstra fridag er det jo altid rart for det arbejdende folk at holde fri.
Vi har brugt fridagen på at gå en tur til Pioneer Square og nyde det gode vejr. Pioneer Square ligger i den sydlige del af downtown og er et rigtig hyggeligt og historisk område, her er gamle bygninger og hyggelige cafeer.



























Thomas nyder solen på 1st ave, Seattle





















Elliott Bay Book company ved Pioneer Square, en hyggelig bogforretning som har bøger fra gulv til loft






















Elliot Bay Book Company indenfor






















I kælderen af Elliott Bay ligger der en cafe som har været inspiration for indretningen af "Cafe Nervosa", cafeen som er med i TV serien Frasier....jeg ved ikke helt om jeg kan genkende den




















Pioneer Square






















Flot bygning og hyggelig cafe




























Totempæl på Pioneer Square, lavet af rigtige indianere






















På vej hjem gik vi forbi Pike Place Market. Foran den første Starbucks er der altid forskellige musikanter som spiller. Idag var det en kvartet som spillede southern musik, bemærk ham på vaskebrættet :o)