torsdag den 27. november 2008

Thanksgiving & Black Friday

Idag er det thanksgiving i USA, det er altid den sidste torsdag i november måned. Der er mange traditioner forbundet med thanksgiving og af de vigtigste er al maden som skal spises, gerne sammen med hele familien. En traditionel thanksgiving dinner består bla. af kalkun proppet med majsbrød og selleri ect., sauce, tranebærsauce, kartoffelmos, bønnesalat, og en masse andre retter vi ikke kender og desserten skal gerne være noget med græskar i. Thomas og jeg holder også thanksgiving med alt hvad der tilhører, med visse modifikationer. Vores middag består af kalkun (uden fyld), kartoffelmos, tranebærsauce, bønnesalat og cheesecake til dessert. I vores reseach af thanksgiving middage er det ikke en fordel kun at være to, mange opskrifter er lavet til 8-10 mennesker og kalkunerne vejer omkring 20 pund hver! Vi har skaleret mange opskrifter ned til bare to personer og fundet en lille kalkun på bare 6 pund.
Nu er kalkunen i ovnen og vi er meget spændte på slutresultatet!
En anden ting som hører til thanksgiving er det store udsalg som er dagen efter thanksgiving, bedre kendt som Black Friday. Denne dag skulle efter sigende være det vildeste udslag i USA, nogle butikker åbner kl. 24.00 om torsdagen og fortsætter til næste dag, andre butikker styrer sig og åbner bare kl. 5.00 om morgenen fredag. Dem som er tidligt ude kan spare en hel del penge, og hvis man kan lide en masse mennesker, som alle vil have det bedste tilbud, og at stå i kø er black friday lige noget for dig! Jeg skal helt klart til black friday og Thomas siger at han helt klart vil blive hjemme! HAPPY THANKSGIVING!


Ingen kommentarer: